Inden du bestiller dine vare hos Frederiksen, anbefaler vi, at du læser vores handelsbetingelser.
Frederiksen forbeholder sig ret til - uden forudgående varsel - at ændre på produkternes specifikationer.
Mange af de viste varer kræver tilbehør af forskellig art for at kunne fungere, eksempelvis stativmateriale, glas, prøveledninger o.l. For at reducere prisen og undgå dubletter er dette tilbehør ikke medtaget, da det forudsættes, at skolen har udstyret i forvejen.
Udstyret er beregnet til undervisningsbrug og bør ikke uden videre benyttes i anden sammenhæng.
De anførte priser er excl. moms og forsendelse.
Undervisningsinstitutioner med konto ydes en kredit på 30 dage efter fakturadato. For sen betaling vil blive pålagt rente på 1,5% pr. md. Varer, der noteres i restordre, faktureres først ved den senere levering og leveres fragtfrit.
Er du som privatperson, eller virksomhed udenfor undervisningssektoren, interesseret i et af vores produkter, er du velkommen til at kontakte os og bede om et tilbud.
Vi skal dog gøre opmærksom på, at vi ikke sælger kemikalier og andet laboratoriespecifikt udstyr, såsom f.eks. destillationsudsyr, til private eller virksomheder, der vurderes ikke at have konkret brug for produktet.
Levering sker gennem Post Danmark, der kræver en modtagerkvittering ved aflevering af pakken, hvorfor der på modtageradressen skal være en person tilstede i tidsrummet 8-14. Leveringstiden er normalt max 1 uge.
Betalingsbetingelser: 14 dage netto. Vi forbeholder os ret til at kræve forudbetaling.
Småordrer under 1000,- ekskl. moms pålægges et ekspeditionsgebyr på 250,-.
Forsendelse sker med PostDanmark med mindre andet er aftalt. Alle pakker er som udgangspunkt afleveret inden kl. 12.00. Ved forsendelse, hvor fakturabeløbet overstiger kr. 10.000,00 ekskl. moms, leveres fragtfrit. De bestilte varer fremsendes for kundens regning - forsikring (assurance) af forsendelsen afregnes særskilt på fakturaen. Evt. efterleveringer af restnoterede varer sker uden beregning.
Følgende takster er gældende per 1. januar 2015:
Vægt |
Pris (ekskl. moms) |
0 - 250 g |
59,00 |
250 g - 1 kg |
89,00 |
1-10 kg |
98,00 |
10 - 20 kg |
159,00 |
20 - 30 kg |
199,00 |
Palle |
473,00 |
Tillæg |
|
Farligt gods** |
69,00 |
Ekspres*** |
150,00 |
** Der tillægges desuden et gebyr på kr. 20,- pr. kemikalie (dækker særlig håndtering og/eller mærkning).
*** Levering inden kl. 10.00 på efterfølgende hverdag (OBS! Udføres ikke for farligt gods)
Da det desværre hænder, at varer fremkommer i beskadiget stand, skal erstatningskravet straks rejses over for forsendelsesselskabet. Reklamationer, der ikke vedrører transporten, skal ske senest 8 dage efter fakturadatoen.
Returnering af varer kan kun ske efter forudgående aftale. Ønskes varen krediteret, skal den returneres komplet og ubeskadiget i originalemballagen med henvisning til fakturanummer og dato. Varer uden for vort normale sortiment, som er skaffet specielt hjem, kan ikke afbestilles og tages ikke retur. Fragt for returnerede varer betales af kunden. OBS! Sendes produkterne til os uden omdeling, påregner vi 50,- kr for at hente dem på posthuset.
Der er to års reklamationsret regnet fra fakturadato.
Reklamationsretten dækker materiale- og produktionsfejl.
Reklamationsretten dækker ikke udstyr, der er blevet mishandlet, dårligt vedligeholdt, beskadiget eller fejlmonteret. Ligesom udstyr, der ikke er repareret på vort værksted, heller ikke dækkes af garantien.
Udstyr, der skal tilsluttes 230 V, leveres med 3-polet stik med jordforbindelse, såfremt apparatets elektriske sikkerhed er baseret på denne jordforbindelse. Vi gør opmærksom på at fjernelse af denne sikkerhed ved at tilslutte apparatet til netstik uden jord er kundens ansvar.