Grundprincippet i gaschromatografi er det samme som i tyndtlagschromatografi nemlig at adskille indholdsstoffer i en sammensat prøve. Gaskromatografi (GC) er en ekstrem effektiv metode, der kan separere meget sammensatte prøver dog under den forudsætning, at prøven kan bringes på gasform. En anden afledt forudsætning er, at indholdsstoffernes ikke nedbrydes ved opvarmningen. Metoden er destruktiv, men til gengæld kræves kun meget små prøvemængder (mikroliter).
GC-metoden er udbredt i industrien og apparaturet er i vid udstrækning automatiseret, så samme analyse kan gennemføres med et minimum af styring for mange beslægtede prøver. Til undervisningsbrug er et sådant setup hverken fleksibelt nok endsige økonomisk spiseligt. Det er dog i høj grad anbefalelsesværdigt at 'indkøre' nogle bestemte analyse-setups for at sikre en hurtig og optimal arbejdsgang når GC'en anvendes.
Eksempler på brug af GC:
Metoden går i meget korte træk ud på at bringe prøven på gasform, hvorefter prøven ledes gennem en lang kolonne, der munder ud i en detektor. Indholdsstofferne passerer kolonnen med forskellig hastighed (retentionstid), og bliver derved separeret. Detektoren måler koncentrationen af stof til et givent tidspunkt. Simple detektorer giver ikke oplysning om stoffets karakter - i disse tilfælde må man sammenligne retentionstiden med en standard for at bestemme stoffet. Koncentrationen bestemmes også ud fra standarder. I industrielle setups kan GC'en kombineres med massespektroskopi, hvorved indholdsbestemmelsen kan automatiseres yderligere.
På EMU's materialeplatform findes et meget informativt materiale med en "Introduktion til gaskromatografi" udgivet af Efteruddannelsesudvalget for Laboranter og Industriens teknikere'. I materialet indgår et kompendie (pdf) om GC-teori på 77 sider.
Læs også denne artikel i Dansk Kemi om Gaschromatografi i 50 år.
Se kategorien gaschromatografi i vores webshop
