Ikke bare "en ny dims"
Dataopsamling muliggør en mere åben vinkel i det eksperimentelle arbejde. Når en komplet måleserie på et øjeblik kan afbildes grafisk, kan eleverne med det samme få svar på en række "hvad nu hvis..."-spørgsmål. I den daglige undervisning sætter man også hurtigt pris på at kunne præsentere måleresultater på en storskærm eller et SmartBoard.
Der er to områder, hvor dataopsamling næsten er en nødvendighed.
Når ting sker meget hurtigt - f.eks. når en stangmagnet falder gennem en spole. Spændingsvariationerne kan vises med en opløsning på 1/1000 sekund!
Når ting sker over meget lang tid - f.eks. når hvis man ønsker at måle respiration og fotosyntese hos planter over et helt døgn.
En tredje fordel er, at computeren sættes til at måle flere parametre samtidigt. Sammenhængen mellem to størrelser kan vises direkte på en graf.
Dataopsamling er en udmærket måde at inddrage ny teknologi i undervisningen på, og dermed imødekomme såvel elevernes som ministeriets krav og forventninger. Eleverne skal lære "at indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder, og informationsteknologiens muligheder skal udnyttes". At anvende dataopsamling ligger således lige for, navnlig da metoden samtidigt kan forbedre undervisningen.
Endelig giver dataopsamling mulighed for at måle og sammenligne data, der tidligere har været svært tilgængelige for skoler. Eksempelvis er EKG (Elektrokardiogram) måling blevet let og økonomisk overkommelig med dataopsamlingsudstyr.
Undersøgelse og IT i naturfagsundervisningen
I 2008 udarbejdede Harald Brandt, Finn Gadgaard og Benny Lindblad Johansen rapporten ”It i grundskolens Naturfagsundervisning - En spørgeskemaundersøgelse. De tre forfattere er alle ansat som naturfagsundervisere ved VIA University College.
