Okularets opgave er at forstørre det billede, som dannes af objektivet, og eventuelt at korrigere det for visse mindre billedfejl. Okularer forstørrer oftest fra 5 - 20 x. Forstørrelsen er angivet på okularet. Man finder mikroskopets forstørrelse ved at gange okularets forstørrelse med objektivets forstørrelse. F.eks. 40x objektiv x 10x okular = 400x forstørrelse. Okularer kan have højt øjepunkt (fokuseringspunkt), hvilket vil sige, at de fleste brillebærere kan se i mikroskopet og have et godt stort synsfelt uden at behøve at tage brillerne af. Vidvinkelokularer giver et særlig stort synsfelt, samtidig med, at billedet virker “nærmere” på øjet. Vidvinkelokularer er for det meste mærket med bogstaverne WF.
Periplan- eller kompensationsokular = et okular, der er specielt korrigeret til at give højeste optiske ydelse ved middel og højere forstørrelse. Okularet er oftest mærket med et P eller et K. F.eks. K 15x = Kompensationsokular med 15x forstørrelse.
Okulartubus findes i flere udgaver. Den simpleste er monokulær, hvor mikroskopet har ét okular. Nogle mikroskoper har en variant (kaldet monokulær med medkig) af denne udgave, idet den monokulære tubus er suppleret med en lodret tubus, der kan anvendes som medkig eller til et videokamera. Binokulære udgaver er kendetegnet ved, at der er to okularer arrangeret på samme måde som en håndkikkert. Denne udgave er mindre anstrengende at anvende og giver et bedre indtryk af præparatets dybde og struktur. Endelig findes der en trinokulær udgave, hvor det binokulære hoved er udstyret med en ekstra lodret tubus. Denne tubus kan anvendes til montering af spejlreflekskamera, videokamera m.m.
